fbpx

Bulder, Bøving og glade børn: Lamborghini populær til velgørenhedskørsel

 

Efter den vellykkede debut med Selected Car Groups Lamborghini Huracán Super Trofeo Evo var den vilde racer tilsyneladende blevet
endnu mere populær: Ligesom til Copenhagen Historic Grand Prix var den nemlig fuldt besat, da den på Padborg Park den 9. september
kørte velgørenhedskørsel med gæster til fordel for Julemærkehjemmet i Kollund.

Konstant blev der spændt både store og små medkørere fast i passagersædet, og blandt de mere prominente gæster var TV-lægen
Charlotte Bøving: ”Fantastisk arrangement”, lød det fra hende, der også roste arrangøren Lars Rolner. Det var anden udgave af hans
velgørenhedsarrangement ”Ræs med hjertet”, der kører penge ind til Julemærkehjemmet i Kollund.

TV-lægen Charlotte Bøving var blandt de mange gæster, der fik en tur i Selected Car Groups Lamborghini Huracán.

Denne gang blev det en ny rekord, da de mange superbiler og sportsvogn fra Lamborghini, Ferrari og Porsche kørte omkring 300.000 kroner
ind til det gode formål. Også nogle af børnene fra selve Julemærkehjemmet var med ude at køre, så udover økonomisk støtte blev det også
til en kæmpeoplevelse for de heldige passagerer.

De mange superbiler kørte samlet omkring 300.000 kroner ind til julemærkehjemmet i Kollund.

Een bestemt gæst har endnu sin største oplevelse til gode: Han blev så inspireret af Selected Car Groups Lamborghini, at han også måtte have
en superbil fra det italienske mærke! Derfor står der nu en 700 hestekræfter stærk Lamborghini klar til levering hos Selected Car Leasing –
og hvem vedom den måske kan opleves til næste omgang ”Ræs med hjertet”? I så fald må ringen siges at være helt sluttet.

Næste gang den vilde Lamborghini Huracán Super Trofeo Evo kan opleves bliver på Jyllandsringen den 6.-7. oktober. Her stiller den op til race
i Special Saloon Car-klassen med den tidligere Lamborghini-verdensmester Dennis Lind ved rattet.

(fotos: Jesper Buch, Charlotte Bøving, Mathias Grønbæk Nielsen)