Fuld fart på og flot fremgang hos Selected Car Leasing

Selected Car Leasing, der er en del af Selected Car Group, afleverer et flot regnskab med vækst over hele linjen. Også de to andre divisioner i bilgruppen – Selected Car Investment og Selected Car Collection – fremviser sorte tal. Med fortsat organisk vækst og nye, spændende alliancer på vej inden for sportsvogne og premiumbilsegmentet forventer Selected Car Leasing endnu større fremgang i det nye regnskabsår. Læs mere på Finans.dk.

Forventet fordobling i næste regnskabsår 

Fremtiden ser mere end spændende ud for Selected Car Leasing. Med de kommende, nye alliancer inden for leasing af sportsvogne og andre premiumbiler forventer ledelsen, at selskabets aktiviteter inden for kort tid vil blive yderligere fordoblet. Dermed øges også medarbejderstaben, og der vil blive hårdt brug for den plads, som udvidelsen af de eksisterende bygninger giver. Selected Car Leasing forventer derfor inden for det næste år at avancere yderligere i toppen af det danske leasingmarked.

Hos Selected Car Investment, der rådgiver og sælger klassiske biler i investeringsøjemed, forventes det senere på året at præsentere et nyt koncept for puljeinvesteringer i biler. Der er gennem længere tid arbejdet på at sætte de helt rigtige rammer for konceptet.

Det tredje ben i Selected Car Group – Selected Car Collection – er en unik, kronologisk samling af omhyggeligt udvalgte klassiske sports- og samlerbiler, og en af Europas fineste bilsamlinger af sin art. Samlingen, der rummer mærker som Porsche, Ferrari, Mercedes-AMG, Lamborghini, Jaguar m.fl., fungerer samtidig som eksklusivt møde- og eventhus, hvor mange af Danmarks største virksomheder allerede har afholdt såvel eksterne som interne arrangementer. Importørerne af de store sportsvognsmærker har også præsenteret nye modeller hos Selected Car Collection, og på det seneste har Selected Car Collection tilføjet afholdelse af intimkoncerter med middage kreeret af husets egne kokke til repertoiret. Selected Car Collection har lige fra åbningen 2 år tilbage været fuld booket.

 

Selected Car Leasing A/S, nøgletal 2018/19

DKK ’000 2018/19 20172016 2015 2014
Bruttofortjeneste 16.10911.0158.8358.4527.378
Driftsresultat 9.3696.9386.3394.1315.449
Resultat før skat 7.974 6.398 5.868 3.833 4.654
Resultat efter skat 6.3014.9034.5563.0023.620
Egenkapital 28.90622.60517.70113.14510.144
Soliditetsgrad 14,3%19,5%23,0%21,7%20,0%
Gns. antal ansatte 87455