VORES LEASINGKONCEPTER

PERIODE LEASING / SÆSONLEASING

Når du leaser med periodeafgift, betaler du en afgift i månedlige rater frem for at betale den fulde registreringsafgift ved køb af bilen. Afgiften pr. måned på en ny bil er 2% de første 3 måneder, 1% når bilen er mellem 3 og 36 måneder, og ½% når bilen er over 36 måneder. Alt sammen procenter af den fulde registreringsafgift. Ud over dette beregner SKAT sig et rentetillæg baseret på restafgiften. Procenten på rentetillægget fastsættes af SKAT hvert halve år.

Hvem henvender leasing på periodeafgift sig til?

Leasing på periodeafgift er specielt velegnet til biler med en høj anskaffelsespris, til sæsonbiler – eksempelvis kan du køre sportsvogn om sommeren og skifte til 4-hjulstrækker om vinteren – og for leasingtagere med et stort kørselsbehov. Finansiering af biler ved periodeleasing baserer sig på, at vi som leasingselskab stiller bilen til rådighed for dig i en aftalt periode. Vi indbetaler derefter en forholdsmæssig registreringsafgift for den aftalte leasing til SKAT.

Hvornår kan det betale sig at lease?

Hvornår leasing på periodeafgift kan betale sig, afhænger af flere forskellige faktorer. Her spiller f. eks. køretøjets type, kørselsbehov, finansieringsbehov, forsikring og hyppighed af bilskift en rolle. Men da bilens anskaffelsespris er uden afgift, sikres du altid et lavere forrentningsgrundlag og en mindre afskrivning i forhold til biler, hvor den fulde registreringsafgift er betalt.

Den helt rigtige bil med den helt rigtige finansiering

Som en fingerregel er kapitalbindingen typisk kun på 20-30% i forhold til en bil på fuld dansk afgift. Selected Car Leasing kan hjælpe dig med en afklaring af, om leasing på periodeafgift opfylder dine ønsker og behov. Ud fra dine ønsker finder Selected Car Leasing igennem sit internationale netværk den helt rette bil til dig. Herefter udarbejder vi med udgangspunkt i den konkrete bil et tilbud til dig. Når du har accepteret tilbuddet, sørger vi for hjemtransport, syn/toldsyn og klargøring af bilen, inden den leveres til dig.

Hvad sker der efter leasingperioden?

Når leasingperioden udløber, har du mulighed for at forny leasingkontrakten, anvise en anden køber eller lade Selected Car Leasing stå for salget af bilen.

SPLITLEASING

Ved splitleasing bliver omkostningerne delt – eller splittet – mellem din private og din erhvervsmæssige kørsel. Princippet er enkelt: Kører du f.eks. 75% erhvervskørsel og 25% privatkørsel, faktureres de 75% af alle bilens omkostninger til din virksomhed, mens de resterende 25% faktureres til dig privat.

Hvem henvender splitleasing sig til?

Som udgangspunkt skal du have mere end 60% erhvervsmæssig kørsel, før splitleasing kan betale sig. Er din andel af erhvervskørsel mindre end 60%, anbefaler vi dig i stedet erhvervs- eller privatleasing på periodeafgift. Er du selvstændig, er splitleasing en ekstra gunstig løsning, da dit eget firma sparer omkostningerne til privatkørsel, samtidig med at du sparer beskatningen.

Fordele alene ved splitleasing

Ved at splitte din leasingkontrakt i to, opnår du to primære fordele:

  • Du bliver ikke beskattet af fri firmabil, men bliver blot faktureret en procentdel af bilens omkostninger.
  • Virksomheden sparer også penge, hvis dit kørselsforbrug er på f.eks. 75% erhvervskørsel og 25% privatkørsel, sparer din virksomhed 25% i forhold til ordinær erhvervsleasing.

Foruden disse fordele opnår du de samme fordele som ved periode-/sæsonleasing.

SÅ ENKELT ER DET

Find ønskebilen

Beskriv din ønskebil, så finder vi efter grundig research markedets bedste eksemplar til dig.

Attraktivt tilbud

Med udgangspunkt i dine bilønsker og kørselsbehov skræddersyr vi et attraktivt tilbud til dig.

Favorabel aftale

 Efter kreditgodkendelse indgår vi sammen en leasingaftale på yderst favorable vilkår.

Mere køreglæde

Du kører ønskebilen i den ønskede periode og med stor fleksibilitet. .

LAD OS FINDE DRØMMEBILEN

Måske har vi allerede din drømmebil stående. Hvis ikke, så beskriv din drømmebil og vi researcher straks markedet for dig – både herhjemme og i udlandet. På kort tid kan vi præsentere dig for det bedste eksemplar, der kan opdrives.