Selected Car Collection donerer til Knæk Cancer

Det årlige Knæk Cancer fundraiserarrangement blev igen i år en stor success, da Danmark fik samlet hele 146 millioner kroner ind til bl.a. forskning i kræft, forbedrede behandlinger for patienter og genetisk analyse af blodprøver til optimerede diagnosticeringer af kræft fremover. Hele arrangementet kulminerede ved det årlige indsamlingsshow på TV2 d. 26 oktober 2019, hvilket i år var med støtte fra Selected Car Collection.

 

Dette fandt sted ved en af aftenens auktioner, hvor SCC udlodede et gavekort til en rundtur for 30 personer i en af Europas fineste kronologisk opbyggede samlinger af biler for med dertilhørende champagne med en værdi på 20.000 kroner.

Dette blev en af auktionens højdepunkter og det vindende bud løb op i intet mindre end 60.000 kroner.

Gavekortet skulle dog vise sig at være så populær blandt de bydende at aftenens auktion, Alexa Bruun Rasmussen, fra auktionshuset Bruun Rasmussen forespurgte et ekstra gavekort.

Derfor besluttede Flemming Rechnitzer, Commercial Director for SCC, at donere endnu et gavekort der bidrog med yderligere 50.000 kroner til indsamlingen.
Vi er utroligt stolte af, og glade for, at interessen for vores aktiviteter hos Selected Car Collection kunne bidrage med intet mindre end 110.000 kroner til en god sag, og som Flemming siger: “Nu ved man også hvad markedsprisen er for fremtidig events hos SCC”.