Selected Car Group deltager i Copenhagen Historic Grand Prix

Copenhagen Historic Grand Prix fejrer igen i år historiske racerbiler og berømte racerkørere med racerløb på Bellahøj i København. Der er endnu engang sammensat et fantastisk motorsportsprogram med garanteret action, dramatik, fuld fart og underholdning hele weekenden den 3.-4. august 2019.

Selected Car Group er stærkt repræsenteret, med deltagelse i velgørenhedsløbet Race for Riget. Her vil du have muligheden for at få en uforglemmelig tur i vores Lamborghini Huracán Super Trofeo Evo, rundt på banen i Bellahøj. Alle midler, der indsamles i Race for Riget, doneres til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, og vi håber igen i år at være med til at slå indsamlingsrekorden.

Selected Car Group byder også på et syn udover det sædvanlige, når du træder ind i vores udstilling, centralt placeret på Main Street. Her vil du blive mødt af et veloplagt SCG team, og komme til at opleve nogle rigtige spændende bud på leasingbiler til dig, som lægger vægt på power, dynamik og masser af udstyr. I vores afdeling for klassiske investeringsbiler, vil du opleve noget af det som drømmer er gjort af, og måske selv blive inspireret til at investere i en klassisk bil. Vi står klar til at fortælle meget mere om investering i klassiske biler, og hvordan vi kan hjælpe dig i denne relation.

Vi glæder os til at byde dig indenfor i vores eksklusive rammer på Copenhagen Historic Grand Prix den 3.-4. august 2019.