25. mar. 2025 til 27. mar. 2025

Licenskursus til banesport

Du kan nu komme på racerskole på FDM Jyllandsringen, hvor du kan tage din banelicens i enten egen sportsvogn eller racerbil.

FRA DKK 4.495 inkl. moms

Tag styringen, træd på speederen

Sammen med Selected Car Group tilbyder vi en unik mulighed for at tage dit licenskursus hos Racerskoler.dk på FDM Jyllandsringen. Her får du både teoretisk og praktisk undervisning, hvor du lærer din bil at kende og bliver klædt på til licensprøverne.

Tag styringen, træd på speederen – og lad os sammen skabe et lærerigt og spændende eventyr på asfalten.

Uanset dit niveau er denne racerskole skræddersyet til dig, så du kan udfordre dine grænser og forberede dig på en actionfyldt racersæson.

Sådan deltager du

Licensprøven

Teoretisk prøve:

  • 40 spørgsmål

 

Praktisk prøve:

Mulighed for 200 minutter på banen, hvor du blandt andet træner:

  • Brug af flag
  • Starter
  • Safety Car-situationer
  • og meget mere!

For at kunne deltage må du ikke være frakendt retten til at have kørekort.
Det vil sige, at har du kørt for stærkt på offentlig vej og har fået taget dit bil/traktor/lastbil eller knallert kørekort, i 2 år. Kan du ikke få licens før de 2 år er udløbet. Du skal være mindst 14 år, eller fylde 14 i det år racerskolen ligger.
Det vil sige, at ligger racerskolen i marts 2025 og du fylder 14 d. 31 December 2025, kan du godt komme på racerskole.

Det praktiske

Den teoretiske undervisning samt prøve foregår d. 25. marts 2025 som et online aftenkursus.

Den praktiske undervisning foregår d. 27. marts 2025 på Jyllandsringen som et heldagskursus.

Hvis du kommer i din gadebil, skal du for din egen skyld tjekke om din forsikring dækker hvis du er i et uheld. – Selected Car Group eller Racerskoler.dk er ikke ansvarlig for nogle skader der måtte opstå på din bil.

Hvis du kommer i din egen eller en lejet racerbil, skal du sørge for at den ikke støjer mere end 95 dB ved forbikørsel, samt at seler og andet sikkerhedsudstyr er fuldt funktionelt.

Du kan låne hjelm, køredragt og sko til arrangementet, men medbring gerne hvis du har dit eget udstyr.

Du skal køre ca. 200 minutter og du skal derfor sørge for at have benzin/diesel/strøm nok med hjemmefra til at kunne køre hele dagen samt at din bil har fået tjekket bremser, olie, væsker mv.

Vi glæder os til en underholdende dag, hvor du bliver godt klædt på til at køre den kommende racersæson i møde!