Fabelagtig og forførende

18. feb 2024

Man skal aldrig ændre opskriften på succes, siges det. Men alligevel er det præcis, hvad Porsche gjorde med sin 911’er allerede tilbage kort efter fødslen.

Marketingfolkene i Zuffenhausen var blevet bange for at amerikanerne ville forbyde åbne biler, grundet faren for at rulle rundt og dermed gøre passagererne et hoved kortere. Løsningen var så simpel, som den var genial. Det faste ståltag blev erstattet af en bred styrtbøjle ved B-stolpen, en bagrude der kunne leveres i glas eller plastik og et aftageligt vinyltag, der åbnede himlen op. Navnet blev hentet fra det legendariske racerløb Targa Florio på Sicilien og en fabelagtig klassiker var født.

Siden fulgte en række forskellige variationer af den succesfulde opskrift. I 1990’erne blev targataget erstattet af hvad der bedst kan betegnes som et glorificeret soltag, der kunne køres ned på indersiden af bagruden. Men med introduktionen af 991’eren åbner hele bagpartiet nu op og taget lægges fint på plads inden alt lukkes igen. Det er imponerende at beskue og mekanismen fungerer hurtigt, stille og perfekt – hver gang.

Og resten af bilen? Den er som en 911’er altid er. Smukkere, hurtigere og sjovere end næsten alt andet derude. Med opgraderingen til modelkode 992 fik interiøret en overhaling, der har gjort kabinen ultrapremium og et fabelagtigt sted at opholde sig, hvad enten du cruiser i Rungsted eller på Rivieraen.

Med sine 480 heste spiller Targa 4 GTS op til sjov og ballade. Og selv om tyskerne forlængst har fået styr på det forførende temperament, er der stadig plads til lidt brede udskridninger, naturligvis under kontrollerede forhold.

Kig forbi vores showroom i København og del vores begejstring for 911 Targa.

Se andre nyheder

13. sep 2026

Født til terrænet. Forfinet til første klasse.

Der er noget helt særligt ved en Mercedes-Benz G-Klasse. Måske er det proportionerne. Den næsten lodrette front, de kantede former og reservehjulet på bagdøren. Måske er det den karakteristiske, mekaniske lyd, når døren lukker. Eller måske er det bare måden, bilen fylder i landskabet på – som om omgivelserne må indrette sig en smule efter dens tilstedeværelse. G-Klassen har holdt fast i sit eget udtryk, mens verden omkring den har forandret sig – og netop derfor bevaret en karakter, som kun få biler kan matche. I dag er den luksuriøs, teknologisk avanceret og komfortabel, men under al forfinelsen lever den oprindelige idé stadig videre: en bil skabt til at komme frem, også når vejen ikke gør det nemt. Stadig, helt umiskendeligt, en Geländewagen.

16. aug 2026

Da TT fik to bogstaver mere

Nogle biler bliver skabt for at udfylde en plads i modelprogrammet. Audi TT begyndte nærmest modsat. Først kom formen, idéen og begejstringen – og derefter måtte Audi finde ud af, hvordan konceptbilen kunne komme ud på vejene næsten uden at miste det, der havde gjort den særlig. Det lykkedes. TT gik fra opsigtsvækkende designstudie til en af Audis mest karakteristiske modeller, og undervejs voksede den fra rendyrket designstatement til også at bære de to bogstaver, der hos Audi er forbeholdt noget af det mest kompromisløse: RS.

05. jul 2026

Frihed til mere end asfalt

“Go Anywhere. Do Anything.” Det lyder som et klassisk slogan, indtil man står foran en Jeep Wrangler. Så lyder det mere som en kort og præcis brugsanvisning. Wrangler Unlimited Sahara er skabt på et ægte 4×4-fundament, hvor frihed, funktion og karakter ikke er tilføjet bagefter – det er hele udgangspunktet. Her får du en bil med rødder i et af bilhistoriens mest genkendelige terrænikoner, men i en fortolkning, hvor det rå Wrangler-DNA møder den komfort og anvendelighed, der gør bilen relevant både i hverdagen og når asfalten slipper op.

24. maj 2026

Lynet fra Modena

I mere end 110 år har Maserati bygget biler med en særlig evne til at få teknik til at føles levende. Det handler ikke kun om fart, men om måden den leveres på – linjerne, nærværet og den næsten teatralske italienske selvtillid, som har gjort mærket til noget særligt blandt entusiaster verden over. Med GranTurismo Folgore er den ikoniske Maserati-GT trådt ind i den elektriske æra. Ikke forsigtigt. Ikke undskyldende. Men med et lyn på bagsmækken og 761 hk under højrefoden. “Folgore” betyder lyn, og det er et navn, der passer bemærkelsesværdigt godt til en bil, der kombinerer elektrisk brutalitet med klassisk Maserati-elegance.