Sommer, stil og rå kraft

06. apr 2025

AMG – Aufrecht, Melcher og Großaspach. Det er dét, bogstaverne AMG står for. Historien har rødder tilbage til 1967, hvor de to Mercedes-Benz-ingeniører, Aufrecht og Melcher, udviklede en særlig AMG-motor til motorsport.

Med filosofien om ‘one man – one engine’ er hver motor håndbygget og unik.

Produktionen af den legendariske Mercedes 300 SEL, også kendt som ‘Rote Sau’, gav AMG sit store gennembrud, da bilen i 1971 sikrede klassesejren i det krævende 24-timersløb på Circuit de Spa-Francorchamps i Belgien.

Mercedes-AMG GT C Roadster bærer denne motorsportsarv videre og kombinerer teknologisk innovation med racerkulturens DNA. Resultatet er en åben sportsvogn, som samler det bedste fra fortid, nutid og fremtid. Det udvendige design præges af en lang motorhjelm samt en bred og lav profil, der tydeligt understreger bilens sportslige identitet. Den karakteristiske ‘Panamericana’-kølergrill, kendt fra AMGs motorsportsmodeller, giver bilen sit unikke og genkendelige udtryk. De røde bremsekalibre står i skarp kontrast til den sorte Magneticschwarz metallak og fremhæver yderligere bilens sportslige karakter.

Under hjelmen gemmer der sig en håndbygget 4,0-liters V8 biturbo-motor med imponerende 557 hestekræfter – nok til at sende dig fra 0 til 100 km/t på blot 3,7 sekunder. Men det er ikke blot accelerationen, der imponerer. Det er lyden fra den aktive AMG-sportsudstødning. Det er det eksklusive interiør med læder og de ventilerede sportssæder, som nærmest omfavner dig. Det er følelsen af, at alt i denne bil er skabt med passion – og specielt til dig.

GT C Roadster er bygget til dem, der ikke blot ønsker at komme fra A til B, men som vil mærke hvert et sving og høre hver eneste omdrejning. Forestil dig en sommerdag med kalechen nede, vinden susende forbi og brølet fra V8-motoren, der giver genlyd i bøgetræerne.

I kabinen bliver du mødt af et tofarvet læderinteriør, AMG-sportssæder, sportsrat i alcantara og et Burmester-lydanlæg, der leverer musik som en symfoni.

GT C Roadster er ikke bare en bil. Det er en rejse. En oplevelse. Et løfte om frihed – og lidt mere end det.

Er du klar til sommer? Så kom forbi vores showroom i Silkeborg og oplev bilen i virkeligheden.

Se andre nyheder

26. apr 2026

Når tradition finder ny styrke

Få biler er så tro mod deres egen designtradition som MINI. Fra de ikoniske proportioner til Union Jack-signaturen i baglygterne er arven tydelig – men i John Cooper Works-udgaven får udtrykket en endnu skarpere kant. Her er der tale om noget ud over det sædvanlige: den mest performance-orienterede cabriolet fra MINI-fabrikken, udviklet til entusiasten, der ikke blot vil fra A til B, men nyde hver eneste kilometer. Det er en bil, der vækker opmærksomhed – og som får både fører og omgivelser til at trække på smilebåndet.

29. mar 2026

En arv formet af balance og præcision

Porsche har gennem årtier gjort tal til mere end blot modelbetegnelser – nogle af dem fortæller en historie. Navnet 718 bærer en særlig arv – og når det kombineres med de to bogstaver RS, bliver ambitionen tydelig. Ét blik på de markante luftindtag, den karakteristiske swan-neck bagvinge og GT4 RS-emblemet afslører, at dette er noget ganske særligt: en Cayman, hvor motorsportens principper er flyttet direkte fra banen til vejen – skabt uden kompromiser, præcis som en ægte RS-model skal være.

15. mar 2026

Kompakt format. Performance under åben himmel.

I årtier har én filosofi været med til at definere BMW: Sheer Driving Pleasure. En idé om, at bilen først og fremmest skal være en oplevelse bag rattet. Med BMW M240i Cabriolet får den filosofi en særlig form. Kompakte proportioner møder imponerende performance, og når taget foldes ned, bliver oplevelsen endnu mere direkte. Resultatet er en cabriolet, hvor kraft, balance og friheden ved at køre under åben himmel går op i en højere enhed.

01. mar 2026

Superbilens præstationer. SUV’ens format.

Audi RS Q8 er skabt som en balance mellem yderpunkter. Den forener superbilens præstationer med SUV’ens komfort og anvendelighed – uden at gå på kompromis med nogen af delene. Det er en bil, der bærer det ikoniske RennSport-emblem med stolthed, men samtidig er formet til hverdagen. Når du har parkeret, og blikket falder på de brede skærme, de markante 23” RS-fælge og de ikoniske ovale udstødningsrør, står det klart, at dette er en SUV ud over det sædvanlige.