

Kundevendt oplysning om sekundære brugere til internettet - 21.11.2024
Registrering af sekundær bruger

Nye regler om sekundær bruger
Skatteministeren i sommeren 2024 har bestemt at flere personer skal registreres som sekundære brugere af køretøjer. Læs med her, for at finde ud af om du er omfattet af de nye regler, og hvad du skal gøre, hvis du er.

Hvem er omfattet?
Du eller din virksomhed er kun omfattet af reglerne, hvis en af nedenstående situationer gør sig gældende:
- Din virksomhed stiller fri bil til rådighed for ansatte, når den ansatte beskattes af værdien af fri bil.
- Din virksomhed benytter sig af en splitleasing-konstruktion.
- Du har en bil i privat regi, og bilen er til rådighed for flere end dig selv. F.eks. din ægtefælle/samlever og/eller hjemmeboende børn med kørekort. En tommelfingerregel er, at andre end dig selv kan benytte bilen uden at spørge om lov.

Hvem skal varetage registreringen?
Er køretøjet leaset, har leasingselskabet pligt til at registrere såvel primære som sekundære burgere. I Selected Car Leasing A/S og A-Leasing A/S, sørger vi for den lovpligtige registrering. Vi har i den forbindelse brug for oplysninger fra den sekundære bruger.
Ejer du selv køretøjet, skal du selv registrere den sekundær bruger via Motorstyrelsens hjemmeside.
Hvordan er lovgivning for registrering af sekundære brugere?
Skatteministeren har bestemt at flere personer skal registreres som sekundære brugere, jf. bekendtgørelse nr. 741 af 17. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1087 af 10. oktober 2024.