Elektrisk elegance i kompakt SUV-format

12. jan 2025

Forestil dig følelsen af at glide lydløst hen over vejen, som om bilen og asfalten er i perfekt harmoni. Følelsen af øjeblikkelig kraft, der kommer til live, når du trykker på speederen, og den silkebløde acceleration, der føles som en usynlig hånd, der skubber dig frem. Det er essensen af at køre på el – og Audi Q4 e-tron er ingen undtagelse.

I en tid, hvor kampen om markedsandele intensiveres, og de klassiske tyske premium-mærker som BMW, Mercedes og Audi selv står over for en bølge af innovation fra de kinesiske bilproducenter, er Q4 e-tron et af Audis modsvar. En elbil, som er skabt til folket – der stempler ind i modelprogrammet mellem Audi Q3 og Q5, hvor mærkets ikoniske “Vorsprung durch Technik” træder frem.

Med en rækkevidde på op til 481 km og en acceleration, der sender dig fra 0 til 100 km/t på kun 6,2 sekunder, beviser Q4 e-tron, at elektrisk mobilitet ikke handler om kompromiser, men om muligheder. De adaptive Matrix LED-forlygter skaber lys, der følger dine omgivelser, mens den adaptive fartpilot sørger for, at du altid er ét med trafikken.

Q4 e-tron er en mindre, men kompakt SUV, som formår i denne S-line-udgave at kombinere dynamik med funktionalitet. De markante 21” alufælge og den elegante Geyser-blå lakering tiltrækker blikke og signalerer eksklusivitet, uanset hvor man kører.

Inde i bilen venter en verden af komfort og teknologi. Bilens 3-zoners klimaanlæg skaber en personlig oase for både fører og passagerer, mens de eljusterbare sportssæder med memory-funktion nærmest omfavner dig og sikrer ultimativ komfort. Som prikken over i’et fuldender det integrerede Sonos-lydsystem oplevelsen med krystalklar lyd, der løfter enhver køretur til et nyt niveau.

Audi Q4 e-tron er designet til dem, der søger det bedste af begge verdener. Det er en elbil, som giver dig en ny følelse af køreglæde.

Har bilen vakt din interesse? Så tøv ikke med at tage forbi vores showroom i Køge for at se nærmere på bilen eller for at tage en prøvetur. Vores dygtige leasingkonsulenter sidder klar til at rådgive dig!

Se andre nyheder

24. maj 2026

Lynet fra Modena

I mere end 110 år har Maserati bygget biler med en særlig evne til at få teknik til at føles levende. Det handler ikke kun om fart, men om måden den leveres på – linjerne, nærværet og den næsten teatralske italienske selvtillid, som har gjort mærket til noget særligt blandt entusiaster verden over. Med GranTurismo Folgore er den ikoniske Maserati-GT trådt ind i den elektriske æra. Ikke forsigtigt. Ikke undskyldende. Men med et lyn på bagsmækken og 761 hk under højrefoden. “Folgore” betyder lyn, og det er et navn, der passer bemærkelsesværdigt godt til en bil, der kombinerer elektrisk brutalitet med klassisk Maserati-elegance.

26. apr 2026

Når tradition finder ny styrke

Få biler er så tro mod deres egen designtradition som MINI. Fra de ikoniske proportioner til Union Jack-signaturen i baglygterne er arven tydelig – men i John Cooper Works-udgaven får udtrykket en endnu skarpere kant. Her er der tale om noget ud over det sædvanlige: den mest performance-orienterede cabriolet fra MINI-fabrikken, udviklet til entusiasten, der ikke blot vil fra A til B, men nyde hver eneste kilometer. Det er en bil, der vækker opmærksomhed – og som får både fører og omgivelser til at trække på smilebåndet.

29. mar 2026

En arv formet af balance og præcision

Porsche har gennem årtier gjort tal til mere end blot modelbetegnelser – nogle af dem fortæller en historie. Navnet 718 bærer en særlig arv – og når det kombineres med de to bogstaver RS, bliver ambitionen tydelig. Ét blik på de markante luftindtag, den karakteristiske swan-neck bagvinge og GT4 RS-emblemet afslører, at dette er noget ganske særligt: en Cayman, hvor motorsportens principper er flyttet direkte fra banen til vejen – skabt uden kompromiser, præcis som en ægte RS-model skal være.

15. mar 2026

Kompakt format. Performance under åben himmel.

I årtier har én filosofi været med til at definere BMW: Sheer Driving Pleasure. En idé om, at bilen først og fremmest skal være en oplevelse bag rattet. Med BMW M240i Cabriolet får den filosofi en særlig form. Kompakte proportioner møder imponerende performance, og når taget foldes ned, bliver oplevelsen endnu mere direkte. Resultatet er en cabriolet, hvor kraft, balance og friheden ved at køre under åben himmel går op i en højere enhed.

01. mar 2026

Superbilens præstationer. SUV’ens format.

Audi RS Q8 er skabt som en balance mellem yderpunkter. Den forener superbilens præstationer med SUV’ens komfort og anvendelighed – uden at gå på kompromis med nogen af delene. Det er en bil, der bærer det ikoniske RennSport-emblem med stolthed, men samtidig er formet til hverdagen. Når du har parkeret, og blikket falder på de brede skærme, de markante 23” RS-fælge og de ikoniske ovale udstødningsrør, står det klart, at dette er en SUV ud over det sædvanlige.