11. feb 2024

Gadens racerbil til gentlemanden

Porsche 911 GT3 Touring - Gadens racerbil for gentlemanden

Din første opmærksomhed på en bil retter sig typisk mod farven. Uanset mærket, og uanset type af bilen, er det farven, øjet først fanger. Efterfølgende fanger dine øjne bilens linjer, former og alt det andet, der skal udforskes, betragtes og beundres.

En af de meget vellidte farver er Audi’s Nardo Grey, som normalt er forbeholdt vilde stationcars i topklasse. Overraskende er denne smukke Porsche 911 GT3 Touring også lakeret i samme farve. Takket være Porsche Exclusive Manufaktur, er denne farve mulig via den særlige afdeling i Zuffenhausen, der giver Porsche-ejere mulighed for at skræddersy deres bil ligesom de ønsker. Ved hjælp af det unikke Paint To Sample-koncept kan du ved bestilling vælge enhver farve i verden – lige fra Middelhavsblå til den natblå stjernehimmel. Dette gør mere end noget andet din kommende Porsche til noget helt særligt, nemlig til din stjerne af en bil.

Som nærmest en selvfølge har den første ejer af denne 911 GT3 valgt den stilfulde Nardo Grey. GT3’eren er nærmest den perfekte sportsvogn. Den kan både præstere på trackdays, tage dig med ud i solnedgangen, og det er det ultimative valg, når man vælger at tage turen ned gennem Europa til Stelvio Passet. 

Ikke bare gør farven bilen unik, men at denne 911 også er en Touring-udgave, gør at den er lige så afdæmpet som en 911 kan være. Her er ingen hardcore kulfiber-sportsæder, der måske ser fantastiske ud, men ikke er de mest kofortable. I stedet kan du nyde komforten i de fantastiske 18-vejs justerbare sæder, der sikrer eksemplarisk komfort, uanset om du kører trackday eller tager på en tur gennem Europa.

Touring-udgaven er GT3’eren for manden med tilstrækkelig selvtillid til ikke at have brug for en kæmpe bagvinge. Den er måske den mest anonyme superbil til dato. Det skal dog bestemt ikke undervurderes, for bilen er lige så vild som en GT3’er med bagvinge. Når den fire-liters boksermotor når 9.000 omdrejninger i minuttet, er du ikke i tvivl om, at dette er en racerbil til gaden.

Kom forbi vores showroom i Køge og tag et nærmere kig på den unikke 911 GT3 Touring.