Showroom

Personbiler

Elbil

Stationcar

SUV

Leasing
Køb
Engros
Mærke
Model

Se vores 197 biler

Farverige træer og blade der falder, efteråret er kommet

Audi

Har du en forkærlighed for Audi?

Udforsk vores varevogne

Udlev din passion for hastighed og hestekræfter

Ofte stillede leasing spørgsmål

Leasing kan fra start være en smule forvirrende. Derfor har vi herunder samlet en række ofte stillede spørgsmål om leasing af biler.

+
Hvad er leasing?

Når du leaser en bil, indgår du en aftale om at ‘leje’ bilen mod en fast månedlig ydelse i en bestemt periode, oftest mellem 1 og 3 år for private brugere. I leasingperioden beholder leasingfirmaet ejendomsretten, hvilket betyder, at de ejer bilen, mens du benytter den.

Som regel betaler du en opstartspris eller engangsydelse ved starten af leasingaftalen, hvorefter du fortsætter med en fast månedlig betaling.

+
Hvad er flexleasing?

Flexleasing er en efterspurgt finansieringsform af biler til både private og erhverv. Det skyldes, at du ved flexleasing vil opleve en række fordele i forhold til køb og betaling af bilen på fuld registreringsafgift, hvor du normalt skal betale 150% i registreringsafgift på én gang, når bilen indregistreres.

Flexleasing er en leasingmetode, hvor du undgår at betale fuld registreringsafgift. Du betaler i stedet registreringsafgiften i små, månedlige rater, hvilket typisk vil udgøre en periode på 12 måneder. Det betyder, at du ved flexleasing undgår stor likviditetsbinding, idet du som leasingtager, skal af med væsentligt færre penge.

For rigtig mange vil flexleasing altså være en overskuelig vej til drømmebilen, idet man på attraktive vilkår har mulighed for at køre i eksklusive bilmærker.

Flexleasing er specielt velegnet til biler som befinder sig i prislejet + kr. 300.000 kr. inkl. moms og afgift. Flexleasing er desuden velegnet til både nye og brugte biler. Dog vil Flexleasing af en bil, som er fyldt 36 måneder alt andet lige forekomme mest attraktivt, idet du vil opnå den laveste udgift pr. måned.

+
Hvad er sæsonleasing?

Sæsonleasing minder meget om flexleasing, men foregår i en kortere periode. Sæsonleasing har fokus på biler, der ikke skal køres hele året; man deler det typisk op i en sommer- og en vinterbil. Sæsonleasing er specielt velegnet til biler med en høj anskaffelsespris, eksempelvis kan du køre sportsvogn om sommeren og skifte til 4-hjulstrækker om vinteren – og for leasingtagere med et stort kørselsbehov.

Når du leaser med periodeafgift, betaler du en afgift i månedlige rater frem for at betale den fulde registreringsafgift ved køb af bilen.

Afgiften pr. måned på en ny bil er 2% de første 3 måneder, 1% når bilen er mellem 3 og 36 måneder, og 0,5% når bilen er over 36 måneder.

Alt sammen procenter af den fulde registreringsafgift. Ud over dette beregner SKAT sig et rentetillæg baseret på restafgiften. Procenten på rentetillægget fastsættes af SKAT hvert halve år.

Hvornår sæsonleasing kan betale sig, afhænger af flere forskellige faktorer. Her spiller f.eks. køretøjets type, kørselsbehov, finansieringsbehov, forsikring og hyppighed af bilskift en rolle. Men da bilens anskaffelsespris er uden afgift, sikres du altid et lavere forrentningsgrundlag og en mindre afskrivning i forhold til biler, hvor den fulde registreringsafgift er betalt.

+
Hvad er privatleasing?

Ved privatleasing leaser vores selskab, Selected Car Leasing, bilen til dig, og samler dine biludgifter. Vi ejer bilen i leasingperioden og står for ejendomsretten, mens du betaler en førstegangsydelse og en fast månedlig ydelse. Privatleasing hos os betyder økonomisk sikkerhed uden uforudsete udgifter.

Du kan vælge mellem operationel og finansiel leasing. Med operationel leasing tilfalder bilen ikke dig efter leasingperioden. Dette giver tryghed, da du ikke har ejendomsretten, når aftalen slutter. Operationel leasing er ideel, hvis du ønsker at skifte bil ofte og nyder nye biler; du kan opsige aftalen tidligt og stoppe de månedlige betalinger.

Finansiel leasing derimod giver dig ejendomsretten efter leasingperioden. Du er ansvarlig for at finde en køber til bilen, da du hæfter for restværdien. Dette er fordelagtigt, hvis du ønsker at købe en bil uden at have pengene med det samme. Efter leasing skal du finde en køber til bilen.

+
Hvad er erhvervsleasing?

Der skelnes mellem privatleasing og erhvervsleasing – sidstnævnte indebærer flere attraktive fordele, hvorfor denne løsning er blevet enormt populært med tiden hos de danske forbrugere.

Hvis man som leasingtager vælger erhvervsleasing, så får man mulighed for at trække momsen fra udbetaling, leasingydelse og driftomkostning – det er naturligvis fradragsberettiget når leasingbilen ikke bruges privat.

Med erhvervsleasing får man derfor generelt lavere omkostninger – og derfor enormt attraktivt for firmaer og selvstændige eftersom de ikke behøver at købe bilen selv.

Det er derfor fordelagtigt, at benytte en erhvervsleaset bil eftersom man spreder leasingprisen over en længere periode uden større kapitalbindinger, hvilket frigiver et større økonomisk råderum

+
Hvad er splitleasing?

Splitleasing er en deleordning hvor der indgås to enslydende leasingkontrakter – én med virksomheden og én med privatpersonen. Herefter splittes bilens omkostninger månedligt efter den procentmæssige fordeling af den erhvervsmæssige -og private kørsel. Det betyder at du undgår at blive beskattet af fri firmabil og blot bliver faktureret en procentdel af bilens omkostninger.

Bilens omkostninger som fordeles på en splitleasingaftale, er førstegangsydelsen, den månedlige leasingydelse, forsikring, vægtafgift, brændstof og service – alt dette reguleres procentmæssigt ud fra brugerens registrering via. en elektronisk kørebog.

Ved at bruge splitleasingmodellen, behøver du ikke længere lade firmabilen stå på arbejdspladsen, når du har fri, hvilket gør det nemmere, billigere og sjovere at køre i firmabil.

Ved splitleasing er princippet helt enkelt: Kører du f.eks. 75% erhvervskørsel og 25% privatkørsel, faktureres de 75% af alle bilens omkostninger til din virksomhed, mens de resterende 25% faktureres til dig privat.