14. jan 2024

Den Grusomme Gran Turismo

BMW M6 Gran Coupé Competition - Den Grusomme Turismo

I mere end 40 år har bilerne i BMW’s M-serie været garant for fantastiske oplevelser på fire hjul. Fra den sekscylindrede superbil M1 over 80’ernes hårdkogte M3, med den skrigende 2,3-liters rækkefirer til den vanvittige V10’er i M5’eren for et par årtier siden, har BMW været vidt omkring motorpaletten og tilbudt noget for enhver smag.

I den absolutte bedre ende af skalaen finder vi den vidunderlige V8’er i denne M6. Her får du den sprødeste lyd, hvis lige ikke er at opdrive i dag, kombineret med næsten 600 hestekræfter og moment nok til at få kaptajnen på et krydstogtskib til at græde bitre tårer. Tryk pedalen i bund og mærk, hvordan alle hestene stadig er i stalden, klar til at blive lukket ud til en gang galop. Med M Driver-pakken, de store 20” M-sport fælge og de keramiske bremser, er den store cruiser både overraskende letfodet og legesyg, når vejen slår en bugt.

Men M-bilerne handler i dag også om komfort. Om udstråling. Om at signalere man elsker alt på fire hjul, men samtidig har god smag – og dyr smag. Derfor er denne M6 naturligvis spækket med udstyr. Lad os starte med det udvendige: BMW Individuals smukke dark olive metallic indrammer de udtrukne skærme og er et perfekt match til den cognacfarvede læderkabine. Luk softclose-dørene, og sæt dig i de store komfortstole. Her tænder du for varmen i både sæder og rat, vælger dit yndlingsband på Bang & Olufsen-anlægget og sætter navigationen til varmere himmelstrøg. For denne M6 giver dig rejsefeber og lyst til at køre på tværs af kontinentet på en kedelig vinterdag.

BMW M6 er den ultimative gran turismo. Og er det sådan en bil, du skal have, så læg kursen mod Middelfart hvor den venter på dig.