21. maj. 2025 til 22. maj. 2025
Trackday på Circuit de Spa-Francorchamps 2025
Program og mulighed for tilmelding i primo 2025!
Trackday kun for racerbiler
Forbered dig på en uforglemmelig oplevelse på den ikoniske Spa-Francorchamps racerbane i Belgien. Denne gang er trackday’en kun forbehold racerbiler, hvor du kan udfordre banen sammen med andre ligesindede entusiaster. Med sin imponerende længde og unikke layout får du mulighed for at køre på en bane, hvor motorsportens største legender har skrevet historie. Vores egen ambassadør, Tom Kristensen, har blandt andet dystet på banen under Le Mans Series.
Banen
Beliggende i den lille vallonske kommune Stavelot i den belgiske provins Liège er Circuit de Spa-Francorchamps en af Europas mest historiske racerbaner. Med sine 7.004 meter slynger banen sig smukt gennem et varieret landskab, og de 20 sving sikrer, at du vil mærke samme adrenalinsus, som F1-kørere har oplevet gennem årtier.
DC Workshop
Din sikkerhed for en fantastisk oplevelse
DC Workshop, der er en del af Selected Car Group, spiller en afgørende rolle i at sikre dig en problemfri oplevelse ved vores Spa-Francorchamps trackdays. Med deres ekspertise og dedikerede service sikrer de, at hver deltager kan nyde begge dage på banen uden bekymringer. De tilbyder onsite dæk- og bremseskift, hvilket betyder at du hurtigt kan tilpasse din bil til banens krav eller skifte til nyt udstyr, hvis det bliver nødvendigt. Mere vigtigt er det, at DC Workshop sørger for, at din bil er i teknisk forsvarlig stand, så du kan fokusere på kørslen og opnå den bedste præstation. Deres bidrag er uvurderligt for at sikre både sikkerhed og kontinuitet under denne højoktane event.
Hos DC Workshop har du også muligheden for at få serviceret og optimeret din trackdaybil før sæsonstart og klargjort den efter en trackday, således den står klar til næste gang.
Lidt praktiske detaljer
For at køre på Spa-Francorchamps banen skal du være minimum 23 år (hvis din bil er forsikret via Selected Car Leasing Trackday forsikring) og have et gyldigt kørekort.
Spa-Francorchamps har en støjgrænse på 128 dB(A) pr. bil. Hvis du er i tvivl om din bils støjniveau kan du kontakte DC Workshop og få hjælp til at finde ud af dette.
Er din bil er forsikret via Selected Car Leasing har du trackday-forsikring med, men tjek generelt med dit forsikringsselskab om dækning i forhold til banekørsel.
Hjelm er påkrævet for at køre på Spa-Francorchamps banen. Kontakt DC Workshop, hvis du ønsker tilbud på sikkerhedsudstyr, herunder hjelm, sko mm.
Tilmeld dig allerede nu
Ønsker du tilmelding allerede nu eller ønsker du nærmere info, kontakt os da.