29. dec 2022
BMW M3 (E92) den moderne klassiker
BMW M3 (E92) den moderne klassiker
BMW M3. Et bogstav og et tal, der tilsammen frembringer stærke følelser og ditto holdninger hos alle bilelskere, fra mekanikerlærlingen til direktøren. Fra fødslen som den legendariske 2,3 liters firecylindrede sugemotor tilbage i 1980’erne over den højt elskede rækkesekser til en V8’er og tilbage til en trykladet sekser, har hjertet i M3’eren altid banket både højt og hurtigt.
En af de motorer, der får vores hjerter til at gøre det samme, er den fireliters V8’er i E92’eren. Med en forholdsvis lille slagvolumen til de otte propper – og en direkte forbindelse til V10’eren i storebror M5 – er det en motor, hvis overdimensionerede boring i forhold til slaglængde, gør den hurtigt roterende og inciterende at give lidt føde. Det er ikke uden grund at den vandt prisen som “Engine of the Year” i sin klasse, intet mindre end fem år i træk.
Resten af bilen er som den plejer, fristes man til at sige. Det er en M3. Så hvad havde du forestillet dig? Selvfølgelig kører den en vis legemsdel ud af bukserne på alle andre biler. Differentialet på bagakslen sørger for at kræfterne altid kan overføres til asfalten og indstyringen er præcis og lige på kornet.
Det er sjældent man kan udnævne en kun 15 år gammel bil til en klassiker, men vi er ikke i tvivl. Denne ikoniske M3 har forlængst opnået titlen.
Tillykke til dens nye ejer. Pas godt på den.
Skal vi hjælpe dig med drømmebilen?
Vil du se hvilke andre biler som Selected Car Leasing har på lager, så klik på knappen nedenunder.
Går du og drømmer om en helt speciel bil, så tøv ikke med at kontakte os her, så vi kan hjælpe dig ud og køre i din drømmebil.