30. sep 2022
Den guddommelige globetrotter
Den guddommelige globetrotter
Når man ser en Range Rover Velar, er ens første tanke næppe at den nok er rigtig god i terrænet. De store hjul, den lave frihøjde og den lidt bissede attitude signalerer langt mere storbyjungle-superstjerne end guddommelig globetrotter. Men som alle andre Range Rovere, kan Velar spore sine aner tilbage til et efterkrigstidens England, hvor behovet for et firehjulstrukket køretøj var større end nogensinde. Inspireret af den lette Willy’s Jeep, der havde haft succes på alle kontinenter i Anden Verdenskrig, tegnede Rover-chefdesigner Maurice Wilks de simple streger, der hurtigt skulle blive selve definitionen på pålidelighed og kvalitet.
Bag rattet nyder chaufføren al den luksus, moderne teknologi afstedkommer. Her er køling i sæderne til de lune sommeraftener på Strandvejen, et imponerende Meridian-anlæg der kræser for øregangene og naturligvis en materialekvalitet af en anden verden. Under motorhjelmen finder vi den enorme trykladede femliters V8’er. Kraftværket, hvis præstationer nok bare burde betegnes som “overlegne”, yder 550 hestekræfter hvilket er nok til at få bilen til at runde de første 100 kilometer i timen på ikke meget mere end 4 sekunder. Men trods det opleves motoren aldrig som aggressiv eller brovten. Kabinen er så eminent lydisoleret og chaufføren så afkoblet fra vejens beskaffenhed, at det eneste der mærkes, er det venlige, men absolut bestemte skub i ryggen, når træder højre fod trædes mod tæppet og bilen farer mod horisonten – den helt naturlige destination for en Range Rover.
Kom forbi vores showroom i København og mød din næste rejsemakker. Der er garanti for gode oplevelser.
Skal vi hjælpe dig med drømmebilen?
Vil du se hvilke andre biler som Selected Car Leasing har på lager, så klik på knappen nedenunder.
Går du og drømmer om en helt speciel bil, så tøv ikke med at kontakte os her, så vi kan hjælpe dig ud og køre i din drømmebil.