16. dec 2022

Julegaven til det voksne legebarn

Mercedes-Benz C63 AMG Black Series - julegaven til det voksne legebarn

Som alle andre raske drenge og piger drømte du nok også om en fin rød modelbil under juletræet, da du var barn. Nu er voksenudgaven parat til at blive pakket op: En C63 AMG Black Series, klar til levering inden jul.

Fortællingen om Black Series-bilerne starter med en SLK, der fik svejset foldetaget fast, så bilen blev en coupé. Det kræver en helt særlig slags dedikation at begå den slags forbrydelser mod en ellers fin bil, men hos AMG-nørderne i Affalterbach var det bare endnu en tirsdag på kontoret. Så den første Black Series der rullede ud fra fabrikken var en SLK… Coupé.

Siden kom andre modeller til og en af vores favoritter er denne C63 AMG Black Series. Den er noget af det mest brutale, verden endnu har set på fire hjul. De voldsomt udbyggede skærme gemmer et par bagdæk, der bliver forsøgt holdt i skak af et særligt spærredifferentiale.

Det er bare ikke altid nok til at forhindre de 510 hestekræfter fra den vanvittige 6,2-liters motor i at lægge en anselig mængde gummi ned på asfalten. Faktisk er sorte streger tæt på umuligt at undgå – og tak for det. En Black Series er en bulderbasse og sådan skal det være.

På trods af det meget ekstraarbejde på karosseriet, er Black Series-udgaven hele 115 kilo lettere end standardmodellen og lidt af et bæst, der når 100 km/t på under fire sekunder og kommer Nürburgringen rundt på bare 7 minutter og 43 sekunder.

Din kommende julegave er udstyret med AMG Aerodynamics Package, der indeholder kulfiberspoilere for, bag og på siderne, hvilket øger oplevelsen af en brutal gaderacer.

Til gengæld er interiøret et noget mere imødekommende sted at opholde sig og bilen har tilmed et bagsæde. Så uanset om du vil beundre den i din omfattende udstilling eller give den vollgas på Autobahn, kan C63 AMG Black Series levere den ultimative automotive oplevelse.

Kom forbi vores showroom i Køge og mød din bedste julegave.

Skal vi hjælpe dig med drømmebilen?

Vil du se hvilke andre biler som Selected Car Leasing har på lager, så klik på knappen nedenunder.

Går du og drømmer om en helt speciel bil, så tøv ikke med at kontakte os her, så vi kan hjælpe dig ud og køre i din drømmebil.