02. apr 2023
Den guddommelige gaderacer
Mercedes-Benz AMG GT S – Den guddommelige gaderacer
Mercedes-Benz’ supersportsvogn, AMG GT, har måske nogle år på bagen. Men det kan man absolut ikke se på den, for designet er stadig friskt og ligefrem voldsomt. Ikke mindst, når man møder den i virkeligheden. AMG GT er lav, bred og ondskabsfuld at se på. Dette er bilen, der ikke stopper ved Helvedes port, men kører direkte igennem – for fuld smadder.
Under den enorme motorhjelm findes et guddommeligt kraftværk fra absolut øverste hylde i Stuttgart, nemlig den efterhånden velkendte fireliters turboladede V8’er. I AMG GT S-udgaven er den bøffet op til 510 hestekræfter, der serveres direkte til baghjulene uden for mange dikkedarer. Og det gør ingenting, for bagenden er solidt plantet i asfalten og har ikke samme tendenser til unoder som forgængeren SLS AMG. Og når forenden ikke skal hjælpe med til at trække hjulene, kan indstyringen fintunes til maksimal præcision og svingene tages til perfektion hver eneste gang.
Og når det går lige ud, så åbn soltaget og nyd himlen – og ikke mindst lyden. Åh, lyden. For med alle otte cylindre på fuld kraft rammer motoren syvtusinde omdrejninger i minuttet, hvilket fylder dine øregange med det mest djævelske soundtrack du kan forestille dig. Her er statsgaranti for at hårene i nakken rejser sig hver eneste gang du strækker højre fod mod gulvtæppet.
Ender du først bag rattet af en AMG GT S er du solgt, for få andre biler byder i samme grad på sjov og ballade. Så kig endelig forbi vores Køge-showroom. Her holder nemlig et pragteksemplar af en AMG GT S. Den er født med Edition 1-pakke, der giver dig både frontsplitter, hækspoiler og en masse detaljer i sort. Kom og oplev den helt tæt på – vi glæder os til at vise den frem.
Skal vi hjælpe dig med drømmebilen?
Vil du se hvilke andre biler som Selected Car Leasing har på lager, så klik på knappen nedenunder.
Går du og drømmer om en helt speciel bil, så tøv ikke med at kontakte os her, så vi kan hjælpe dig ud og køre i din drømmebil.