28. maj 2023

Den perfekte sommerbil

Porsche 911 Carrera 4S Cabriolet – Den perfekte sommerbil

Med sine brede hofter, lave positur og manglende tag giver en åben 911’er opmærksomhed, hvor end den kommer frem. Bag rattet, med vinden i håret, solen i ryggen og 420 heste lige bag nakken, bliver det indlysende, at en 911’er er bilen for personen, der sætter pris på at nyde de finere ting i livet.

De ikoniske linjer er selv i en alder af 60 år så forførende som altid, og bilen bevæger sig stilsikkert frem, uanset om det er med doven cruising gennem byen eller aggressiv kørsel på bjergvejene på vej til sommerhuset i Frankrig.

 

Sammen med et interiør fra øverste hylde i Zuffenhausen, finder du næppe et meget bedre sted at opholde dig, uanset hvor til du sætter gps’en og uanset hvor hårdt din højre fod kommer på arbejde undervejs.

Med faceliftet af modelkode 991 gjorde Porsche i miljøets navn op med sugemotoren og downsizede alle Carrera’er til en treliters turboladet boxer. Lyden er heldigvis i store træk i behold og kræfterne er nu i en anden liga end før. Med den aktive PASM-undervogn er køreoplevelsen bedre end nogensinde og Porsche 911 er et af de absolut bedste bud på den perfekte sommerbil, der mestrer alle discipliner fra strandvejscrusing til kontinentkrydsning.

Læg vejen forbi vores showroom i København og oplev det med egne øjne. Vi glæder os til at se dig.

Skal vi hjælpe dig med drømmebilen?

Vil du se hvilke andre biler som Selected Car Leasing har på lager, så klik på knappen nedenunder.

Går du og drømmer om en helt speciel bil, så tøv ikke med at kontakte os her, så vi kan hjælpe dig ud og køre i din drømmebil.