06. sep. 2024 til 08. sep. 2024

Goodwood Revival 2024

Oplev det legendariske Goodwood Revival 2024. Nyd to dage med fuld forplejning, der inkluderer, morgenmad, frokost og afternoon tea på racerbanen. Fra en eksklusiv privat pavillon i det charmerende haveområde lige foran chikanen får du den bedste udsigt til løbene. Få adgang til paddockområderne og kom helt tæt på biler til millioner af pund. Oplev en unik bag kulisserne tur med Tom Kristensen som vært, der også deltager i flere af løbene. Nyd to overnatninger på et charmerende hotel ved Hampshirekysten, og rejs bekvemt med fly tur/retur fra København til London, inklusive transport til og fra Goodwood.

DKK 29.995 inkl. moms

Oplev verdens bedste historiske motorsportsfestival

Det er med største fornøjelse at Selected Car Group kan tilbyde en uforglemmelig oplevelse til Goodwood Revival 2024. Tag med os til Goodwood Revival og få en fantastisk oplevelse i motorsportens, historiens og æstetikkens navn. Vi har skræddersyet en weekend, der giver dig og en ledsager mulighed for at nyde nogle af verdens bedste, smukkeste og mest sjældne racerbiler i fuld vigør.

Goodwood Revival er en unik cocktail af historisk race kombineret med høj cigarføring i klassisk stil fra halvtredserne og tresserne, og et besøg her er det tætteste menneskeheden er kommet på tidsrejser.

Tidspunkt:
Turen afholdes fra fredag den 6. september – søndag den 8. september 2024.

Pris:
Kr. 29.995,- inkl. moms pr. person. 

Hvorfor Goodwood Revival er genialt

Den lynhurtige racerbane Goodwood Circuit i West Sussex, England blev oprindeligt brugt op til 1966, men de stadigt hurtigere biler gjorde det urentabelt at modificere den til øgede sikkerhedskrav. Løsningen kom ejeren Lord March med i 1998, hvor han renoverede banen i sit originale layout og relancerede den til udelukkende historisk motorsport. Lord March’s egentlige genistreg var dog at hovedbegivenheden Goodwood Revival ikke ”bare” er et motorløb, men reelt er et totalteater af en hyldest til motorsportens gyldne år i halvtredserne og tresserne. Det er en ægte, oprigtig og meget overbevisende fejring af en svunden tid, gjort med en blanding af elegance, glamour og glimt i øjet som briterne mestrer, når de fejrer sig selv og deres fortid.

De vildeste, dyreste og mest sjældne biler får fuld gas!

Goodwood Revival formår hvert år at lokke store samlere til at låne deres fineste biler ud til nogle af verdens bedste racerkørere med besked om at give fuld gas: Resultatet er verdens mest underholdende motorsport på en fejende flot og lynhurtig bane. En sensation i år er en klasse kun for Ferrari 250, herunder den legendariske GTO – igennem mange år anerkendt som verdens dyreste bil.

Rundt omkring dette cirkus flyder champagnen i nostalgiens tegn, og man kan købe ind i genskabte supermarkeder fra tresserne, finde de kørehandsker man altid har ønsket sig, blive skummet op og håndbarberet med udsigt til en skøn blanding af damer i kjoler og mænd i tweed og det hele med lyden af både racermotorer, fly og motorcykler i øregangene.

Det er svært at beskrive – men umuligt at blive skuffet!

Praktiske detaljer

Fra vi flyver fra Kastrup Lufthavn den 6. september kl. 14 til vi lander igen sent søndag den 8. september om aftenen er alt arrangeret for jer: Transport, forplejning, overnatning på Hotel Langstone Quays – og ikke mindst eksklusiv adgang til Goodwood Revivals bedste tilskuerpladser.

Selected Car Groups turguider har allieret sig med ingen mindre end Mr. Le Mans (og efterhånden også Danmarks egen Mr. Goodwood) Tom Kristensen, der sørger for eksklusive indblik bag kulisserne – ind imellem sine egen heats på banen.

Turen byder dog ikke kun på hæsblæsende bilentusiasme og rå racing, for i vores skræddersyede set-up indgår også en privat pavillon, som bliver jeres stilige åndehul henover løbsdagene. Dress up som briterne selv, vær med på legen – og nyd den enestående atmosfære til verdens bedste historiske motorløb.