14. jan 2022

Den grønne direktørbil

BMW 745e M Sport - Den grønne direktørbil

Når man er nået dertil i livet, hvor man gerne vil signalere økonomisk robusthed samtidig med bekymring om miljøet, støder man på et skisma, der især kommer til udtryk i valget af bil. For det er jo i sagens natur lidt svært at vise hvor meget man tænker på klimaforandringerne, når ens privatchauffør hver morgen triller op til palæet på Strandvejen i små tre tons tysk overflødighedshorn.
Heldigvis findes der en oplagt løsning på udfordringen: Plugin-hybriden BMW 745e. Med det markante facelift i 2020 fulgte en drastisk forbedring af drivlinjen. Forgængerens lidt anonyme firecylindrede motor blev erstattet af en klassisk rækkesekser med langt mere overskud og da batteriets kapacitet øgedes til 12 kWh, er der nu udledningsfri kørsel op til 50 km – hvis man ellers kan modstå fristelsen til at høre rækkesekseren synge. Det er ikke helt nemt, kan vi hilse og sige.

De to motorer leverer i fællesskab næsten 400 hestekræfter og et tænderknusende traktormoment på 600 nm. Medmindre du er koncerndirektør i en tysk investeringsbank, har du ikke brug for flere kræfter. Og så er der det unikke med 7-serien: I modsætning til andre tilbud i klassen, sidder du nemlig helst på forsædet. Ikke fordi der er pladsmangel agterude, men fordi bilen kører med mere nerve, sjæl og nærvær end konkurrenterne. Med M Sport pakken og 20” hjul føles bilen smidig som en 5-serie, til trods for den højere vægt og større tilstedeværelse på vejen.
Det skyldes ikke mindst BMW’s revolutionerende Carbon Core-teknologi. Kort fortalt er det en omfattende brug af kulfiberforstærket plastik, der erstatter traditionelt og tungt stål. Det betyder at karrosseriet er næsten 50 kg lettere end forgængeren, samtidig med at styrken øges betragteligt. Det gør bilen både sikrere og sjovere.

Skal vi hjælpe dig med drømmebilen?

Vil du se hvilke andre biler som Selected Car Leasing har på lager, så klik på knappen nedenunder.

Går du og drømmer om en helt speciel bil, så tøv ikke med at kontakte os her, så vi kan hjælpe dig ud og køre i din drømmebil.