02. dec 2022

Hverdagens Superhelt

Audi RS4 – Hverdagens Superhelt

RS4. Et navn der i mere end 20 år har været garant for en fantastisk køreoplevelse i et kompakt karosseri; med andre ord helt perfekt til danske forhold. I miljøets navn har motoren i nyeste inkarnation måtte sige farvel to cylindre og over en liters volumen.

Men selv om den gamle V8’er elskede høje omdrejninger og kvitterede med en lyd, der gav kuldegysninger, når du ramte begrænseren i andet gear, var den ikke synderligt momentstærk og til gengæld tørstig som en sømand på landlov.

Den nye trykladede V6’er er anderledes insisterende ved lave omdrejninger og byder på en eksplosion af kræfter, overalt på omdrejningsskalaen. Indenfor fortsætter de gode takter.

Klassens muligvis bedste interiør, med de fantastiske sportssæder, lækre skærme og en kvalitetsfølelse helt i top, betyder at RS4 er en af de biler, man simpelthen bliver glad af at køre. Samtidig er bilen udefra så tilpas underspillet, at kun kendere ved hvad der gemmer sig under den uskyldsrene, næsten snehvide overflade.

Vil du forkæle dig selv lidt ekstra i år, så er det som altid de hårde pakker, der bringer den største glæde. Læg vejen forbi vores showroom i København og mød Audi RS4 – hverdagens superhelt, der gør dit liv lige dén smule bedre.

Skal vi hjælpe dig med drømmebilen?

Vil du se hvilke andre biler som Selected Car Leasing har på lager, så klik på knappen nedenunder.

Går du og drømmer om en helt speciel bil, så tøv ikke med at kontakte os her, så vi kan hjælpe dig ud og køre i din drømmebil.